Nature wonders

Åh, følelsen af at skulle tidligt op og køre i bus i noget der minder om hele dagen... Man kan vist roligt sige, at vi ikke var meget værd. Det var blevet tid til at tjekke ud af YHA Rotorua og sætte kursen mod National Park via Wai-O-Tapu. 

I Wai-O-Tapu Thermal Wonderland fik vi en guidet tur rundt i en lille del af området. Wai-O-Tapo ligger i Taupo Volcanic Zone, hvilket White Island også er en del af. Første stop på ruten var Devil's Home - noget af en velkomst! Dette er et eksempel på hvordan aktiviteter i under jorden kan forårsage, at overfladen kollapser.

Selvom motivationen til at fortsætte var lav og tæt på ikke-eksisterende, fortsatte vi blandt andet forbi flere kratere og mudder pools. Igen fik vi fortalt, at boblerne ikke skyldes vandets temperatur, men grundet indre gasser i jorden.

Fra flere af hullerne kom der røg, der altsammen stank langt væk af rådne æg. Ud fra de flestes ansigtsudtryk, kunne det vist også konkluderes, at stanken af rådne æg og tømmermænd ikke er en god cocktail. Godt nok får jeg ikke tømmermænd (7, 9, 13), men der stank virkelig, og ved nærmere eftertanke, så bliver det nok aldrig godt. Tømmermænd eller ej. Føj.

The Champagne Pool (se billedet ovenfor) er den største i området med sine 65 meter i diameter og 62 meter dybde. Den orange farve rundt i kanten skyldes et mineral kaldet Antimony. Også her skyldes boblerne i vandet gasser, da vandets temperatur er på omkring 74 grader.

Sidste stop inden turens afslutning var ved  Devil's Bath (se billedet nedenfor). Grundet vandets farve er det formentlig kun djævlen, som kunne finde på at snuppe sig et bad her - derfor navnet. 

Ind i bussen og så ud igen efter 2 minutters kørsel. Sådan! Vi skulle da også lige se Lady Knox-gejseren i aktion. Det var hurtigt overstået og turen gik videre til Huka Falls. Dette meget kraftige vandfald står for 15% af hele New Zealands energiproduktion. Vandfaldet er omkring 10 meter højt og altså kun et par meter højere end det vandfald, som vi raftede ned af forleden dag. Jeg ville dog ikke ønske at prøve kræfter med Haku Falls - det er vist lidt for voldsomt og farligt.

Et par timer i bus senere, hvor vi lige havde handlet lidt på vejen, ankom vi til National Park. Se en kort video over transportruten her. Jeg er taknemmelig for, at vi fik lov at handle på vejen. Skal jeg give en detaljeret beskrivelse af hvad der er i byen, vil den nok lyde nogenlunde sådan her: absolut ingenting! Seriøst. Jo okay, der er en togstation og that's it. Det er ligesom at være kommet på landet. Området lige omkring os er flat - næsten som at være hjemme i Danmark. 

Vi havde to nætter i National Park, hvorefter rundrejsen igen går videre mod syd. Jeg boede på værelse med Cecillie og Stine, som jeg begge har boet sammen med tidligere. Ganske hyggeligt. Efter vores ankomst lørdag gik Cecillie og jeg en lille tur i området og fik endnu en gang konstateret, at der ikke er en skid i byen. Herefter lavede jeg lækker aftensmad med Mie, Fie, Malene og Camilla bestående af madpandekager. Dejligt med noget andet end pasta og kødsovs!

Dagen i går stod på små 20 km vandretur i form af Tongariro Crossing. Lad mig sige det sådan: Vi havde absolut ingen anelse om hvad vi havde kastet os ud i. De første, lad os sige 5 km, var meget stille og rolige, idet det gik forholdsvis lige ud. Jeg havde den gule førertrøje sammen med Isabel. Det vendte så lidt, da vi kom til Devil's staircase. Holy Kamoly, det var hårdt og jeg kan konkludere, at jeg på ingen måde har tilbragt nok tid på stepmaskinen i fitness. Damn. Nogle af drengene overtog i hvert fald førertrøjen et stykke af vejen.

Vi fik den selvfølgelig igen ved enden af Devil's staircase. Her var der mulighed for at dreje af og bestige Mt Ngauruhoe - bedre kendt som Mt Doom. Idet Isabel og jeg vandrede turen i Nike, valgte vi ikke at kaste os ud i dette, men fortsatte i stedet mod Red Crater og Emerald Lakes. Her skulle vi slide ned ad bjerget. Isabel vælger at falde på røven og jeg gør hende kunsten efter, idet jeg flækker af grin over hendes styrt. Karma is a bitch. Jeg får mig et par skræmmer i håndfladen, som jeg renser mens vi holder pause og nyder udsigten over de turkisblå søer. 

Efter en kort pause fortsatte vi mod Blue Lake og Ketetahi hytten. Glæden over synet af hytten var desværre kortvarig. Christina havde advaret os: vejen derned var det rene zigzag. Så tæt på og dog så langt fra. Deprimerende. Det tog os omkring en halv time at nå hytten, hvor vi igen holdte en kort pause inden vi begyndte på sidste etape. 

Der var omkring en halvanden times vandring fra hytten og til mål. Vi gik igennem det smukkeste landskab. Det var lidt Ringenes Herre look-a-like. Eller i hvert fald sådan som jeg havde forestillet mig New Zealandsk landskab efter at have set filmene. Wauw. Den sidste times vandring fandt sted i regnskoven, hvilket var en meget fugtig og varm fornøjelse. Jeg skal love for, at vi fik set meget forskellig natur under vores vandring og det hele var utrolig flot.

Christina troede ikke sine egne ører, da vi ringede klokken 13:00 og sagde, at vi var kommet i mål ved Ketetahi Carpark. Pretty awesome. Isabel og jeg klarede små 20 km vandretur på 5 timer og 15 minutter i kondisko. Nike er så undervurderet! Dette betød dog, at vi havde 2,5 timers ventetid inden bussen kom 15:30. Vi var 15 ud af 35 med bussen, hvoraf nogle havde besteget Mt Ngauruhoe. Det viste sig også, at der var 13 personer, som havde overvurderet deres egne evner hvad angår vandring ved at bestige Mt Ngauruhoe og var derfor kun halvvejs(!), da vi blev hentet. Holy Kamoly.

Vi sov alle godt og tidligt den nat!

Lots of love ♥♥♥

White Island

Så blev det tid til en tur, som allerede var blevet tilmeldt inden afrejse fra Kastrup Lufthavn. Denne gang skulle vi med bus til Whakatane, der ligger halvanden times kørsel fra Rotorua, klokken 05:45. Føj, hvor var det hårdt at skulle forlade sengen så tideligt. Det var hverken min seng eller jeg klar på. Øv. Fra Whakatane skulle vi med båden Pee Jay IV til White Island, som ligger 49 km fra kysten. White Island kaldes også Whakaari (på Maori) og er New Zealands mest aktive vulkan.

Lige inden vi nåede White Island sænkede kaptajnen farten og bad os alle holde øje med en hval, som skulle være i området. Vi så den! Godt nok var den rimelig langt væk og det eneste vi egentlig kunne se, var noget vand, der blev sprøjtet op i luften og en mørk skikkelse i vandoverfladen. Men det tæller - jeg har set en hval!

Nå, men vi skulle som sagt til White Island og det kom vi så. Vi blev udstyret med nogle lækre gule hjelme og en gasmaske. Herefter blev vi sejlet ind til øen i en lille gummibåd, hvor vi fik en guidet tur rundt. 

Der blev ikke ligefrem set noget lava, men det var måske også meget godt. Til gengæld så vi en masse boblende mudderpøle. Ifølge vores guide var disse pøle ikke varme - kun små 70 grader. Yeah right. Det er jo ingenting, nej. Anyway boblerne kom fra forskellige gasser under jordens overflade og ikke fordi vandet var varmt. 

Efterfølgende sejlede vi til en lidt roligere bugt i nærheden. Her fik vi serveret en fin lille madpakke. Okay, måske ikke så spændende, men den var ok - den indeholdt i hvert fald kage. Der var også mulighed for at tage sig en dukkert i vandet. Det var dog kun Jonas, der havde lyst til at kaste sig ud i dette. Bogstavlig talt, han sprang på hovedet ud fra toppen af båden.

Imens sad vi andre og nød solen. Endnu en dag med knaldblå himmel. Henne ved klipperne spottede vi en enlig sæl. Jonas var klar på at svømme hen til den, men fik dette frarådet på det kraftigste, da sæler har det med at bide....hårdt.

Så gik turen ellers mod fastlandet igen og undervejs så vi endnu en sæl. Eller os, der ikke sov, havde i hvert fald muligheden for det. Jeg vil dog alligevel vove den påstand, at vi alle lukkede øjnene et øjeblik eller to. Det er hårdt og udmattende med alle de oplevelser og nye indtryk.

Til trods for trætheden endte vi allesammen i byen. New Zealand-holdet havde anbefalet The Lava Bar, som ligger på gaden ved siden af vores, så der skulle vi da hen. Det var jo sidste aften og hvad er bedre end 35 unge med tømmermænd i en bus. Vi har heldigvis ingen problemer med at sove, og hvad skulle man ellers lave på en bustur - en oplagt mulighed for at få indhentet lidt af den manglende søvn. 

Lots of love ♥♥♥

Indulge yourself

Fridag, med stort F! Der blev sovet længe på samtlige værelser. Nogle få havde tilmeldt sig forskellige ture: nogle skulle klatre og zip line i træer, mens andre skulle i fun park og blandt andet kravle rundt i en stor hamsterkugle. Lidt mere aktivt end hvad min dag bød på.

For mit vedkommende stod den på afslapning og selvforkælelse. Jeg tog med størstedelen af pigerne, der blev hjemme fra diverse aktiviteter, i parken, som ligger lige i nærheden. Her hyggede og snakkede vi i det skønne vejr. 

Efter frokost - jeg lavede mig en sund lækker salat, så min mama må være stolt - tog jeg med Ida og Chris i Polynesian Spa. Åh, hvor var det lækkert. 

Vi valgte Adult Pools, hvor der var 7 forskellige pools at vælge imellem. Temperaturene var mellem 38-42 grader og sol fra en så godt som skyfri himmel. Man blev virkelig varmet igennem og fik slappet max af. Mmmh. Og så i selskab med to vildt søde og dejlige piger. Bedre bliver det vist ikke.

Bonus: Vi render alle tre rundt med den dejligste bløde hud. 

Vi havde en ganske smuk udsigt. At solen stod højt på en knaldblå himmel gjorde det bestemt heller ikke værre. Faktisk kun dét varmere og vi blev da også nødt til at krybe i skyggen en gang imellem. Pyha. Forståeligt nok, at de beder en om at drikke vand hvert 20. minut.

Efter et par timer i hot spa var vi klar til at smutte i et forfriskende bad. Kroppen var på grænsen til ikke at fungere af ren afslappethed. En god omgang massage havde gjort underværker, men der var desværre ingen ledige tider. Øv.

I stedet kom vi hjem til et fornøjeligt syn: Cecillie var godt igang med maden. Mens hun svedte i køkkenet, fik jeg mig en personlig samtale - a la skole/hjem samtale - med vores leder, Christina. Det var faktisk rigtig hyggeligt og endnu bedre var, at maden var sat på bordet, da jeg var færdig. Win!

Lots of love ♥♥♥

Adventure life

Nu har vi jo prøvet Black Water Rafting, så hvorfor ikke også lige snuppe White Water Rafting, når nu vi er igang?

Jeg kom i båd med (fra venstre på billedet) Hiro, Søs, Marc, Siff, Jacob og Malthe - The best team! På med badetøj, fleecetrøje, redningsvest og hjelm. Really fashionable og uden tvivl en meget frisk fornøjelse.

Det var virkelig sjovt og tanken om, at man ikke vidste hvad, der ventede lige rundt om hjørnet, var nervepirrende. 

Det højeste vandfald, Okere Falls, som vi skulle ned ad, var på 7 meter. Oppefra så det ret voldsomt ud, men det var faktisk ikke så slemt, når det først var overstået. Hvis man da lige ser bort fra at båden kom helt under vand. Men det var jo også kategori 5 Kaituna River, som vi prøvede kræfter med. 

Flere fra de andre både faldt ud undervejs på turen, men utrolig nok ingen fra vores. Unbelievable. Måske fordi de andre decideret blev skubbet over bord, men det er en mindre detalje. 

Efter turen var vi alle gennemblødte, som havde vi taget en dukkert. Et varmt bad og suppe var virkelig tiltrængt, da vi igen kom tilbage til YHA, inden turen gik til Hobbiton. Vi havde en lille halvanden time inden afgang. 20 piger om to bade, er virkelig ikke optimalt, men overraskende nok, så lykkedes det. 

Hobbiton ligger i Matamata, en lille time fra Rotorua. Da vi først ankom, så området lidt tørt ud. Men da vi kom ind til selve landsbyen, var det hele grønt og frodigt - akkurat som i filmene. Utroligt smukt og ikke mindst hyggeligt.

Vi var på en guidet tur gennem Hobbiton. Her fik vi flere sjove historier og facts fortalt undervejs. Møg spændende. Jeg var klar på at flytte ind. Lige med det samme. Det er helt utroligt, hvad de har formået at gøre ved Alexander's sheep farm.

Tanken om, at de får, der optræder i filmene, er importeret, er helt ekstrem. Der er over 14.000 får på farmen, men som den fanatiker og perfektionist, Peter Jackson er, kunne disse simpelthen ikke bruges, grundet forkert størrelse og farve. Say what? Så går man virkelig op i det og filmene er da også blevet kæmpe hits verden over. Ingen tvivl der. 

Yes, vi så da også Baggins hus, med den fine grønne dør og skiltet no admittance except on party business. Et klart must, når man er i Hobbiton. Vi fik blandt andet fortalt at træet, som står ovenpå huset, er fake - eller i hvert fald dødt. Det er blevet fældet og efterfølgende flyttet og sat sammen igen. Sejt. 

Selvfølgelig skulle vi da også på The Green Dragon og have en øl. Endnu et must, når man er i Hobbiton. Der burde være så mange flere steder som dette rundt om i verden. Det ville klart blive en kæmpe succes. Der var simpelthen så fandens hyggeligt, at det næsten ikke var til at holde ud.

Flere dage som denne, tak! Men hold nu op, hvor er man også bare træt efterfølgende. Det virker slet ikke som om, at vi raftede og besøgte Hobbiton på én og samme dag. Fuldstændig surrealistisk.

Lots of love ♥♥♥

Rotorua

Efter et kort ophold i Waitomo er vi nu ankommet til Rotorua. Se en kort video over transportruten her. Her lugter i perioder meget grumt af rådne æg, grundet de nærliggende mineralsøer.

Vi skal være her i fem nætter. Jeg bor på et rent pigeværelse sammen med Rix, Charlotte og Chris. Ren hygge. Værelset består mere eller mindre kun af to køjesenge. That's it. Derfor bruges fællesrummet flittigt gennem hele dagen.

Første dag i Rotorua var skemafri og bestod for de flestes vedkommende af shopping. Vi kom alle langt om længe ud med vores shopping abstinenser. Sweet as (et godt udtryk hernede)! Jeg er vist heller ikke ene, om at være i pladsproblemer allerede. Man er vel en pige!

Afsluttede 7 timers shopping med en hyggelig date med nogle af pigerne på Starbucks. Det var en rigtig hyggelig måde at afslutte en yderst aktiv dag på.

Klokken 20 havde vi stormøde i fællesrummet. Her fik vi lidt informationer om de aktiviteter, som Christina anbefaler os at prøve, i den kommende tid. Alle de muligheder....det er virkelig ikke nemt. 

Lots of love ♥♥♥