Trods lang ventetid fik jeg ikke rigtig spillet sims 3 på Rikke W.s computer, idet folk som sagt kom hjem - det var alligevel lidt mere spændende. Det lød til at de alle havde haft en rigtig hyggelig tur. Nogle byer/områder mere spændende end andre selvfølgelig.
Onsdag morgen skulle jeg på hospitalet igen. Malthe tog med mig, eftersom Christina ikke var hjemme og derfor ikke havde mulighed for det. Pigerne brugte deres sidste dag med bilen på at køre et smut til Glenorchy, mens de andre hyggede derhjemme.
Lægen var positivt overrasket over hvor megen fremgang min albue havde gjort, men knæet var desværre ikke noget at råbe hurra for. Jeg skal beholde skinnen på de næste par uger, men skal lave bøje/strække øvelser, når den ikke er på. Derudover må jeg gerne prøve at støtte på knæet om en uges tid, så længe jeg beholder skinnen på til at stabilisere. Jeg fik en ekstra krykke med hjem, så jeg nu har to, der forhåbentlig snart kan tages i brug.
Vores sidste dag i Queenstown bød ikke på det helt vilde for mit vedkommende. Surprise. Jeg fik vasket tøj og pakket kuffert. Yderligere fik jeg lige sendt lidt tøj hjem til mama og daddy, da jeg havde lidt krise hvad angik plads i min kuffert...
Apropros krise, så fandt jeg da lige ud af, at hverken jeg selv, Cecillie eller Isabel havde mit spejlrefleks, hvilket betød, at der var glemt hos High Country Horses. Fuck. Christina blev sag på sagen med det samme.
Fredag morgen gik turen igen nord på med kurs mod Kaikoura, som ligger på den østkysten af sydøen. Se en kort video over transportruten her. Desværre havde der netop været en cyklon nord for Kaikoura, hvilket medførte, at der ikke var noget strøm i byen og dermed heller ingen telefonkontakt. Det endte med at DSCs agent sørgede for at få os booket ind på et ret lækkert hotel i Christchurch. Her overnattede vi 30 mennesker, mens de sidste seks tog med vores buschauffør og hans kone og sov (der var ikke plads på hotellet, så vi skulle alligevel være blevet fordelt på to hoteller).
Vores ualmindelig søde buschauffør havde ikke bare sørget for logi til seks af os, han havde også arrangeret, at få mit spejlrefleks til Christchurch inden mandag. Han havde simpelthen snakket sammen med både High Country Horses og deres fantastiske netværk af buschauffører om at transportere det herop af inden vores afrejse til Australien. Respekt. Danskerne kunne altså lære lidt af kiwierne og deres venlighed.
Den efterfølgende morgen havde vi fået grønt lys til at køre videre til Kaikoura. Vores delfinsvømning var desværre blevet aflyst, så da vi endelig kom frem stod den på hygge og afslapning. Der var både pool og hot spa på vores hostel, som flere nød godt af. Om aftenen legede vi varulv. Det er altså stadig en sjov leg.
Søndag morgen stod på hvalsafari. Der var voldsomme bølger, stadig grundet cyklonen og vi var da også en del, der endte med at blive søsyge inkl. mig. Jeg nød måske ikke helt så godt af turen, som nogle af de andre, men jeg fik da både set en hval, albatroser, delfiner og sæler. Ret sejt! Det var dog en stor lettelse, da vi endelig kom ind til land igen. Pyh.
Om eftermiddagen var der nogle stykker, som var så heldige at have fået mulighed for at komme på delfinsvømning alligevel. Desværre lød denne tur til også at have været med ret voldsomme bølger, men umiddelbart det hele værd. Billederne er i hvert fald rigtig fine.
Lots of love ♥♥♥
