Jeg kom i båd med (fra venstre på billedet) Hiro, Søs, Marc, Siff, Jacob og Malthe - The best team! På med badetøj, fleecetrøje, redningsvest og hjelm. Really fashionable og uden tvivl en meget frisk fornøjelse.
Det var virkelig sjovt og tanken om, at man ikke vidste hvad, der ventede lige rundt om hjørnet, var nervepirrende.
Det højeste vandfald, Okere Falls, som vi skulle ned ad, var på 7 meter. Oppefra så det ret voldsomt ud, men det var faktisk ikke så slemt, når det først var overstået. Hvis man da lige ser bort fra at båden kom helt under vand. Men det var jo også kategori 5 Kaituna River, som vi prøvede kræfter med.
Flere fra de andre både faldt ud undervejs på turen, men utrolig nok ingen fra vores. Unbelievable. Måske fordi de andre decideret blev skubbet over bord, men det er en mindre detalje.
Efter turen var vi alle gennemblødte, som havde vi taget en dukkert. Et varmt bad og suppe var virkelig tiltrængt, da vi igen kom tilbage til YHA, inden turen gik til Hobbiton. Vi havde en lille halvanden time inden afgang. 20 piger om to bade, er virkelig ikke optimalt, men overraskende nok, så lykkedes det.
Hobbiton ligger i Matamata, en lille time fra Rotorua. Da vi først ankom, så området lidt tørt ud. Men da vi kom ind til selve landsbyen, var det hele grønt og frodigt - akkurat som i filmene. Utroligt smukt og ikke mindst hyggeligt.
Vi var på en guidet tur gennem Hobbiton. Her fik vi flere sjove historier og facts fortalt undervejs. Møg spændende. Jeg var klar på at flytte ind. Lige med det samme. Det er helt utroligt, hvad de har formået at gøre ved Alexander's sheep farm.
Tanken om, at de får, der optræder i filmene, er importeret, er helt ekstrem. Der er over 14.000 får på farmen, men som den fanatiker og perfektionist, Peter Jackson er, kunne disse simpelthen ikke bruges, grundet forkert størrelse og farve. Say what? Så går man virkelig op i det og filmene er da også blevet kæmpe hits verden over. Ingen tvivl der.
Yes, vi så da også Baggins hus, med den fine grønne dør og skiltet no admittance except on party business. Et klart must, når man er i Hobbiton. Vi fik blandt andet fortalt at træet, som står ovenpå huset, er fake - eller i hvert fald dødt. Det er blevet fældet og efterfølgende flyttet og sat sammen igen. Sejt.
Selvfølgelig skulle vi da også på The Green Dragon og have en øl. Endnu et must, når man er i Hobbiton. Der burde være så mange flere steder som dette rundt om i verden. Det ville klart blive en kæmpe succes. Der var simpelthen så fandens hyggeligt, at det næsten ikke var til at holde ud.
Flere dage som denne, tak! Men hold nu op, hvor er man også bare træt efterfølgende. Det virker slet ikke som om, at vi raftede og besøgte Hobbiton på én og samme dag. Fuldstændig surrealistisk.
Lots of love ♥♥♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar