Beklager den lange ventetid, men det har været svært at finde tid til det hele under vores rundrejse. Vi har oplevet en masse, så her kommer der et af de længere. Enjoy!
Søndag var som tidligere nævnt dagen, hvor den varslede
tyfon skulle ramme. Jeg vil dog vove den påstand, at det blæste mere lørdag aften og søndagen bestod hovedsageligt af regn. Cecillie og jeg trodsede dog regnen og gik om formiddagen til
Jens Hansens smykkebutik. Butikken lå blot 2 minutters gang fra vores hostel, så det var til at overkomme trods regn og en smule blæst. Idet det var søndag, havde butikken desværre lukket og vi gik i stedet ind til byen. Cecillie fik købt nogle smykker, mens jeg shoppede amok på apoteket. Om det siger mest om mig eller apoteket, ved jeg ikke helt. nok mest apoteket - de minder til dels om Matas i Danmark, så jeg fik shoppet lidt makeup, neglelak og lignende.
Klokken 12 havde 8 af os arrangeret en lille dannelsestur i form af noget vinsmagning. Vi skulle besøge 4 vingårde og endte efterfølgende et sted, hvor vi også fik lidt øl. Den første vingård var klart den bedste, hvilket måske var meget godt, da det nok også var her, at vi var i stand til at smage mest. Vi endte da også med at købe et par vin, som formentlig bliver drukket på torsdag til hygge-/velkomstmiddagen i Queenstown.
New Zealand er mest kendt for deres hvidvin, hvilket efter denne tur er forståeligt nok. Rødvinene var for mit vedkommende - umiddelbart heller ikke for de andres - noget at råbe hurra for. Det var også mest hvidvin, som vi fik serveret. Vores chauffør hjalp med at servere de forskellige steder og han var på ingen måde nærig med vinen. Vi blev vist alle en lille smule snaldrede inden turen var omme og vi igen var tilbage på YHA efter en møg hyggelig tur.
Endnu en gang var der kaldt til stormøde om aftenen. Her fik vi beskrevet planen for de kommende dage. Under mødet gik brandalarmen igang og vi skulle alle mødes ude foran YHA. Efter utrolig kort tid kom der en brandbil til stedet. Ingen vidste hvor det brændte og det viste sig da også, at det blot var en røgalarm, der var gået igang og på mystisk vis havde sat brandalarmen igen, hvilket den åbenbart ikke burde have gjort. Vi kunne roligt gå ind igen og blev bedt om at låse vores værelsesdøre, da de var blevet åbnet for at finde den ikke-eksisterende brand. Pyh.
Desværre blev mandagen ikke som først planlagt. Grundet vejret i går blev vores udflugt til hest aflyst. Virkelig ærgerligt, men så må vi jo komme stærkt igen i Queenstown. Jeg stod alligevel uhyggelig tidligt op, da jeg havde nået at lave en aftale med familien derhjemme, om at ringe sammen klokken lidt i 7 om morgenen. Skønt. Nå, men man siger jo, at hvad der er sparet, er tjent, så pludselig havde vi 220 NZ$ - der skulle shoppes! Vi startede med at gå til New Zealands midtpunkt. Bare fordi vi kunne og det kun lå 2 km fra YHA. Fra midtpunktet kunne man se udover hele Nelson.
Så lød startskuddet til shoppingen. Åh. Der var en
Supre i Nelson. Mere åh. Udsalg. Endnu mere åh. 177 NZ$ senere havde jeg fået styret de værste shoppingabstinenser og fornuften begyndte så småt at komme tilbage til mig. Min kuffert er alt for lille. Godt nok havde Sus fra arbejdet anbefalet Supre til mig, men jeg havde da ikke regnet med at støde på den før jeg nåede Australien og dermed kunne fylde 30 kg i kufferten og ikke små 23 kg. Damn.
Nu render alle pigerne rundt i det samme tøj, eftersom vi alle fandt Supre og vist alle gik amok. Uden undtagelse. Vi er vel piger. Can't help it. Jeg satser på at få lidt plads i Malthes kuffert, hvis det bliver for kritisk (han har selv tilbudt det!). Så sødt.
Inden vi smuttede tilbage på vores hostel, tog Cecillie og jeg endnu en gang hen til Jens Hansens smykkebutik, som denne gang havde åbent. Hell yeah. Det var et rigtig hyggeligt lille sted, hvor man kunne se ind i lokalet, hvor der blev lavet smykker. Derudover fik vi da lige lov til at holde The ring. Godt nok den store og tunge udgave af ringen. Hold da op. Den er brugt i filmen, hvor den tabes og stadig skal kunne ses, så forståeligt nok med størrelsen.
Om aftenen fik Isabel, Rikke W., Rix, Malthe og jeg booket hytte til Route Burn. Så om slå tre uger skal der sgu vandres. Men det hører I mere om til den tid. Efterfølgende tog Malthe, Rikke W. og jeg et smut på maccen. En enkelt is har vel aldrig skadet. Den var i hvert fald lækker og alt for hurtigt spist.
Tirsdag gik turen videre til Punakaiki og
Pancake Rocks.
Se en kort video over transportruten her. Pancake Rocks har fået deres navn, idet de ligner stakke af pandekager. Se baggrunden af billedet ovenfor, hvor jeg står sammen med Rikke W. og Rix. Efter Pancake Rocks tjekkede vi ind på vores hostel, hvor vi hskulle være en enkelt nat. Jeg delte værelse med Fibi, Malthe, Lene og Sidsel.
Om aftenen blev der lavet pandekager i massevis. Sikke en succes. Det var virkelig lækkert. Da vi havde spist os mætte i pandekager gik vi alle ned på stranden - blev ædt af sandflys.... Efterfølgende skulle der spilles Varulv. Et strategispil, som vi ikke klarede specielt godt, men det var sjovt! Desværre endte varulvene med at udrydde hele vores lille landsby til trods for, at vi havde hjælp fra flere overnaturlige karakterer. Crap. Vi må tage revanche på et senere tidspunkt.
Igen gik turen videre. Denne gang til Fox Glacier, hvor jeg skulle dele værelse med Malthe, Chris, Sidsel, Jacob og Rix. Se en kort video over transportruten her. Her mødte vi Thailand/Australien/New Zealands- holdet og havde noget der minder om 45 minutter sammen, inden vi skulle på gletchervandring. På gletcheren blev vi inddelt i tre hold. En rigtig fed tur. Det er altså ikke helt forkert, når man tegner is og farver det blåt - gletcheren var i hvert fald blå inde hvor isen var tykkest og solen endnu ikke havde dannet små luftbobler. Ret sejt.
Aftenen indledte jeg med at brænde halvdelen af venstre hånd, da jeg skulle finde ud af hvilken kogeplade, jeg havde tændt for. Flot Amalie. Den efterfølgende halve time brugte jeg med hånden under den kolde hane mens jeg hørte musik på Malthes telefon. I mellemtiden lavede Rikke W. mad til mig. Super sødt! Jeg fik smurt noget sølvcreme på hånden, som burde hjælpe. Idet min hånd igen blev varm, begyndte den at brænde ulidelig meget og jeg blev rigtig utilpas... Under vandhanen igen. Jeg fik nogle smertestillende piller af Christina og blev derefter smidt i seng. Igen blev jeg utilpas på grund af smerterne, da min hånd ikke længere var kold og jeg måtte have den under den kolde hane endnu en gang. Der er desværre ingen læge i Fox, så jeg måtte nøjes med at snakke med en i telefonen. Han kunne åbenbart ikke gøre mere end hvad jeg allerede havde gjort - holde hånden kold. Malthe var rigtig sød og sørgede for en spand vand og et viskestykke med is til natten. Det endte med at blive en meget lang og varm nat og jeg blev da også nødt til at få hånden under koldt vand i løbet af natten. Øv.
Busturen til Queenstown var mere eller mindre lige så lang og ulidelig som natten. Vi stoppede utallige gange. Ved hvert stop fik jeg fyldt is i den vandflaske, som jeg holdte om for at holde min hånd kold. Desværre endte bussen med at blive omkring 1,5 time forsinket på grund af et stenskred på vejen. Lort. Da vi langt om længe(!) kom frem til Queenstown tog Christina mig med til lægen. 163 NZ$ senere gik turen til apoteket, hvor jeg havde fået recept til to forskellige type piller og en spray til hånden. Bittert. Anyway alle er rigtig søde til at hjælpe mig med samtlige ting nu hvor jeg kun kan bruge min ene hånd. Altid dejligt med gode venner, der er der for en, når man har brug for det.
Undskyld du først får ovenstående at vide nu mor, men du skulle ikke gå rundt på den anden side af jorden og bekymre dig om mig. Jeg har det godt! Alle er som sagt møg søde og vi passer alle godt på hinanden. No worries.
Lots of love ♥♥♥
