Endnu en gang blev det mandag. I denne uge skulle vi arbejde med kommunikation i undervisningen. Det lykkedes dog ikke for værelset (inkl Malthe) at komme op og i skole. Vi følte ikke lige for det, da vækkeuret ringede og endte derfor med at blive hjemme. Ganske fin logik, hvis jeg selv skal sige det. Dagen brugte vi på noget, der minder om absolut ingenting. Der er intet som en fridag lige efter weekenden til at lave ingenting på.
Didn't really feel like getting up and go to school today...
Så blev det april og dermed Mies fødselsdag. I dagens anledning havde Cecillie og jeg lovet at bage lagkager. Det endte med at blive til én lagkage med hindbær, hvid chokolade, jordbærcreme og hindbærglasur samt én lagkage med banan, mørk chokolade og kakao i både creme, lagkagebunde og glasur. Uden tvivl en succes. Der hersker vist ingen tvivl om, at vi er meget store kageelskere på dette hold. Det er næsten uhyggeligt, hvad vi er villige at gøre for kage egentlig. Da kagerne var spist, gik vi ned på den nærliggende rugbybane og spillede lidt rundbold. Man kunne jo håbe, at vi tabte lidt af alle de netop indtagede kalorier...
Når det så er sagt, så fik vi lækker middag på Winnies (pizzabar) til aften. Der var blevet dækket fint op med balloner og vi modtog armbånd, som gav os mulighed for diverse drinks til små 5 NZ$. Jeg fik en virkelig god salat, som jeg faktisk allerede havde prøvet to gage før. Denne gang bestilte jeg den dog med kylling - det talte jo for et måltid.
Efterfølgende smuttede vi først tilbage på vores hostel og drak lidt, inden vi igen gik ned til byen. Til en forandring endte på The Buffalo Club. For mit vedkommende endte byen dog forholdsvis tidligt - der er jo nogen, der går i skole...når vi ellers lige føler for det.
Eftersom det var møg godt vejr onsdag, fik vi lov til at modtage undervisning i Queens Garden den sidste halvdel af dagen. Vi startede med at lege en form for fangeleg, hvor vi var opdelt i to hold. Ret interessant. Derefter snakkede vi om, hvordan vi kommunikerer. Herunder om vi siger "jeg" og dermd forholder os til os selv og spiller på vores egen banehalvdel eller om vi har en tendens med at sige "du" og på den måde "angribe" den anden part. Det sidste kan medføre til, at modparten går i forsvarsposition og en konflikt vil opstå.
Da klokken blev 13 mødtes vi med Christina i Parken. Det var tid til at få gjort noget ved den konkurrence, som DSC teamet i Danmark og stablet på benene. Her gælder det om, at få taget et fedt billede af holdet - billedet skal have mange likes på facebook(!) -, skrive et slogan samt de tre bedste oplevelser på rejsen. Præmien består af et maxbeløb på 12.000 DKK til en valgfri aktivitet/oplevelse for hele holdey. Jeg skal love for, at vi fik udfoldet for akrobatiske evner i form af to pyramider, to piger, der stod i gren (tror jeg nok det hed), en pige der lavede spagat i midten samt to piger som stod på hænder mellem de to pyramider. Denne opstilling lavede vi både i parken og efterfølgende også nede ved stranden. Vi blev nærmest en helt turistattraktion.
Når nu vejret var så helt igennem fantastisk, så skulle vi da også nyde det! Derfor gik Camilla, Malene og jeg ned på rugbybanen og solede os i flere timer efter skole. Malene fik spillet fodbold med nogle drenge efter at have snakket om, hvor meget hun savner at spille alt for længe! Hun havde vist en del energi, som hun havde behov for at få ud. Jeg havde det nu meget godt med bare at ligge og nyde livet i solen...så længe det varede. Da solen gik ned, strømmede der til med sandflies og de synes virkelig at jeg smager lækkert. Det er møg irriterende, især fordi jeg ikke kan tåle de modbydelig små dyr. Øv.
Efter aftensmad havde Cecillie, Rikke W., Rix og jeg aftalt med Pia og Christina at mødes hos Pia og få skrevet teksten til billedet. Det endte ud i ren råhygge med både vin, kaffe, the, chokolade og muffins. Der blev virkelig ikke sparet på noget. Fire-fem timer senere var vi endelig kommet frem til et tilfredsstillende resultat, som vi med god samvittighed kunne sende til DSC teamet i Danmark. Vi havde sammen fået skrevet et rigtig fint lille eventyr, der var meget beskrivende. Så alt hvad vi kan gøre nu er at be en stille bøn til at så mange som muligt vil like vores rigtig fine billede og tekst, når det ellers bliver lagt på DSC's facebookside en af de kommende dage. Jeg takker på forhånd!
Igen blev det tid til at prøve grænser af med lidt ekstremsport. Denne gang i form af Nevis Swing, som er verdens største gynge med et frit fald på 70 meter. Min mama havde fået et føl på tværs, hvis hun havde været med derude. Man springer i et bjerområde fra et skur skræmmende mange meter over jorden. Jeg swingede med Isabel. Det var så sjovt, at vi blev nødt til at prøve den to gange. Først upside down og derefter forwards backwards, hvor jeg var den der sad baglæns.
Det var virkelig klamt at stå med ryggen til kanten, da man dermed ikke havde nogen fornemmelse af hvor stor eller lille afstanden var dertil. Andet swing var klart det fedeste, idet vi ikke længere var helt så nervøse og dermed bedre kunne nyde det - også det frie fald. Det var også meget rart, at vi ikke selv styrede hvornår vi skulle falde eller ej, og ham manden, som styrede det, var usandsynlig god til at distrahere.
To byture på én uge? Tja, hvorfor ikke...vi inviterede i hvert fald det andet hold med i byen torsdag aften. Vi endte dog med at blive ret spredt, da vi endelig ramte byen. Jeg endte med et par stykker fra mit eget hold samt to piger fra det andet hold på Cowboys. Her var der mulighed for at kæbe 1 liters øl til 10 dollars - et klart hit. Uden tvivl en møg god aften, som da også endte med, at Jonas, Rikke W. og jeg sad i sengen og åd is inden sengetid. Det medførte da også, at vi først kom i seng klokken 5. Ikke just vores bedste idé på en hverdag. Ud fra antallet af fremmødte til undervisningen dagen efter, var vi heller olle de eneste, som havde haft en vild aften og nok kommet lidt for sent i seng. Jeg skal love for at der var mandefald og jeg mødte da også selv først op sammen med Mie ved 10-11 tiden.
I skolen blev der arbejdet med at holde den gode tale. Vi skulle blandt andet fremvise noget enten alene eller sammen i par. Mie og jeg valgte at Lip Sync (mime) til Rigtige mænd fra Mulan. Til vores fine lille optræden havde vi lånt noget tøj af Anders - vi var jo trods alt mænd. Dertil bevægede vi os efter musikken og fortalte samtidig en kort historie. Jo mere overdrevet, jo bedre. Hold nu op, hvor var det sjovt. Det var nærmest ulideligt. De andre var villig også gode: vi havde både besøg af Nik og Jay samt Kaj og Andrea.
Eftermiddagen blev brugt på at forberede os til Routeburn, en todages vandretur, som vi skal på i morgen. Der er både blevet lejet soveposer og rygsække, samt handlet lidt praktisk ind til turen. Idet det er en nationalpark, er der ikke mulighed for at efterlade nogle former for skrald under vandreturen. Dette gælder også æbleskrog eller lignende. Bare for at gøre det nemt for os.
Lots of love ♥♥♥
