Sydney

Så blev det tid til vores sidste destination, Sydney. Malthe og jeg blev hentet fra Discovery klokken 7 om morgenen, hvorefter vi blev kørt ud til lufthavnen. Vores fly var selvfølgelig 2 timer forsinket. Skønt! Og køen til security var uendelig. Her har det så sine fordele at være skadet. De valgte at lukke den kø, som vi stod i, men vi fik da alligevel lov til at gå igennem, mens de andre måtte skifte kø. Surprise, så hylede maskinen, da jeg gik igennem og mens jeg blev kropsvisiteret fik jeg en hyggelig samtale med personalet om min skade.

Om bord på flyet fik vi en ekstra plads, idet pladsen ved siden af os var ledig. Yes! Godt nok tog flyveturen kun en times tid, men det var virkelig rart at kunne have benet oppe. 

I Sydney skulle vi bo på Wake Up!, hvor jeg delte værelse med Emil, Anders og Malthe. Man er vel en af drengene...? Resten af mandagen stod på ren afslapning for alles vedkommende.

Nu har jeg været i både Melbourne OG Sydney, som begge har haft en fight, om hvilken by, der egnede sig bedst som Austaliens hovedstad. Da de desværre ikke kunne blive enige, etablerede man Canberra i midten af de to byer. Så jeg har vel nærmest været i Sydneys hovedstad??? De lokale fraråder i hvert fald på det kraftigste, at man tager til Canberra. Byen er åbenbart ikke det værd.

Tirsdag skulle vi på sightseeing rundt i Sydney. Vi fik set alt hvad man skulle se, når man er i Sydney: Operahuset, Harbour Bridge, Darling Harbour, stedet hvor Frederik og Mary mødtes og meget mere.

Christina og jeg måtte desværre hoppe af inden vi kom til Bondi Beach, eftersom jeg skulle til lægen med mit knæ klokken 11. Øv. Men jeg kom til lægen og fik en tid til en MRI scanning allerede klokken 15 samme dag. Jeg skal lige love for, at vi ikke spilder tiden.

Timerne mellem min lægekonsultation og min scanning slog Christina og jeg ihjel med shopping og en lækker frokost. Jeg fik simpelthen købt mig en ny kuffert. Så nu lider jeg vist ikke længere af pladsmangel. Og det er en letvægts på 3,5kg. Win.

Selve scanningen tog omkring 30 minutter. Jeg fik billederne med på print i en kuvert, som jeg ikke måtte åbne. Tarveligt, men jeg ville nok ikke vide hva jeg skulle kigge efter alligevel. Selve resultaterne ville blive oplyst til lægen, som jeg så ville modtage den efterfølgende dag. Typisk. 

Tålmodighed er en dyd og resultaterne fra scanningen var langt bedre end jeg havde turde håbe på. Ingen operation til mig. Til gengæld har jeg skadet musklen bagi mit venstre lår ret voldsomt. Direkte oversat, så har jeg lavet mig en Grad II forstuvning - hvad det så end helt skal betyde. Jeg skal derfor både til ortopæd og genoptræning/fysioterapi, når jeg rammer Danmark igen.

Onsdag aften var vi nogle stykker, der tog  ind og så The Lion King i Capitol Theatre. Hold nu op, hvor var det godt lavet. De har virkelig formået at illustrere scenerne fantastisk. Forståeligt at Rix har set forestillingen tre gange nu. Wauw. 

De resterende dage i Sydney blev hovedsageligt brugt på shopping, hvilket vel ikke kommer bag på nogen. Hele holdet kom vist ud med vores shopping abstinenser. Lækkert. Vi får først vægt- og pladsproblemer, når der skal pakkes til flyveturen hjem. 

Torsdag aften tog Siff, Josephine, Chris og jeg med nogle af drengene på Casino. Hold nu op, hvor var det stort. Mens drengene brugte penge, for det gjorde de, nød vi en cocktail i baren. Inden vi smuttede hjem igen, så vi lige drengene miste penge i Poker. Stakler, men de hyggede sig vist. 

Fredag havde vi afskedsmiddag nede på Darling Harbour. Her fik vi to retters menu bestående af hovedret og dessert samt Christina betalte vores første glas vin eller øl. Dette blev så efterfulgt af én....to....mange drinks. For mit og Siffs vedkommende bestod de fleste af jordbær. Mums!

Lørdag formiddag stod på et kort møde hvorefter jeg lige nåede at få shoppet det sidste. Jeg brugte en del tid på at jagte nogle Nike free (Sidsel!!), inden vi skulle mødes på vores hostel og sige farvel til dem, der skulle videre til Thailand. De blev hentet to timer før os andre. Jeg vil skyde på, at det var omkring halvdelen af holdet, der endte med at have tårer trillende ned ad kinderne. Det er mærkeligt, at vi ikke alle skal hjem til Danmark og endnu mærkeligere, at vi ikke bliver en del af hinandens hverdag på samme måde, som vi har været de sidste tre måneder...

Lots of love ♥♥♥