Final countdown

Vores bus kom et kvarter efter vi burde være kørt fra vores hostel, så det... Men vi nåede det hele. Jeg fik tjekket ind på business class med 40 kg, blå løber og det hele. Fint skal det jo være. Som lovet var der en kørestol klar til mig i Sydney lufthavn inkl kvindelig transportør. Det blev simpelthen ikke sparet på noget. Rix endte dog med at tage over.  

Jeg blev boardet før alle andre og skulle selvfølgelig sidde alene og bredde mig på al den plads der følger med til business class samt nyde godt af alt den gode mad. Derudover fik jeg da også lige set et par film inden det blev sengetid. 

Jeg blev vækket fra den bedste søvn jeg nogensinde har fået i et fly. Jeg er virkelig fan af at kunne ligge ned. Det var virkelig rart for knæet. Jeg vågnede til lækker morgenmad med frisk frugt og scramble eggs samt både varmt og koldt at drikke. Og så nåede jeg da lige at se endnu en film. Yay for business class selvom det er lidt ensomt.

I Dubai lufthavn var der igen booket en kørestol til mig, som sødeste Anders kørte mig rundt i. Dubai lufthavn er virkelig enorm med tog mellem de forskellige gates. Jeg spurgte efter kanelsneglebutikken, men den eksisterer desværre ikke længere. So sorry Sus!

Da vi skulle boarde fik jeg simpelthen forbud, om at hinke op af de omkring 30 trappetrin, der var op til flyet. Jeg blev derfor kørt i min ellers fine kørestol ind i en vogn, der blev hejst op til flyniveau. Fancy.

Business class i dette fly var ikke helt så isoleret som på det forrige. Denne gang sad jeg både på samme etage som de andre fra holdet, blot længere fremme, samt jeg kunne se de andre på samme klasse som mig. Igen fik jeg set et par film til at slå de seks timers flyvetur ihjel. 

Lots of love ♥♥♥