Som tidligere skrevet fik vi lækker buffet i tirsdags - drengene lavede vildt god lasagne - og ramte efterfølgende byen. Vi endte i første omgang på en salsabar. Lad mig bare sige det sådan: Vi kan ikke danse salsa. Heller ikke selvom alkoholen fortæller os noget andet. Her mødte vi nogle andre danskere, som det viste sig, at Lotte havde gået i gymnasium med. Verden er sandelig lille!
Herefter var vi nogle stykker, der tog på Madame peacock's og sad og hyggede lidt. Aftenen endte på Burger King. Fastfood - det er vel den obligatoriske afslutning på en god bytur...? Det var i hvert fald godt med en hamburger menu inden det var hjem og i seng. Værelse 403 var åbenbart the place to be, så vi sov 8 mennesker i to køjesenge. Jacob, Malthe, Siff og Mie ville gerne putte med os hele natten, så det gjorde vi. Pyyyh, det blev en varm fornøjelse! Utroligt, at vi fik søvn den nat.
Onsdag stod på ren afslapning. Rikke W. og jeg fik vasket tøj, hvilket efterhånden var ret tiltrængt. Imens lavede vi hjemmebiograf i YHA's tv stue, hvor vi så Ringenes Herre 3. Vi har sprunget toeren over, men det går nok.
Herefter tog Rix, Rikke W. og jeg på Nationalmuseet Te Papa - det var gratis og man må jo spare, hvor man kan. Det mindede lidt om eksperimentariet i Danmark. Vi morede os i hvert fald med at trykke på en masse knapper, hive i diverse håndtag og lignende, og så lukkede musset. Typisk. Det var så dagens 30 minutter udenfor vores YHA's vægge.
Da vi kom hjem igen efter vores vilde aktivitet, lavede drengene igen lækker mad. Denne gang fik vi Pasta/porre tærte a la Anders. Han kan med garanti godt få lov at lave mad til mig igen. Vi endte da også med at blive 12 mennesker til mad denne aften, hvilket er en tredjedel af holdet.
Efter middagen tog Rix, Rikke W., Malthe, Jacob og jeg i biografen for at se American Hustle. Den kan ikke anbefales. Don't. Lad være med at se den. Seriøst. Vi blev i hvert fald enige om, at det både var spild af penge, timer og ikke mindst kalorier (vi havde selvfølgelig købt den største popcorn og sodavand...), men det var nu meget hyggeligt. Vi var i hvert fald i godt selskab.
Så blev det sidste dag i Wellington. Hvor vi i går havde taget det meget stille og roligt, havde vi en masse, som vi gerne ville nå i dag. Mindre god prioritering af tiden. Vi var nogle stykker, som gerne ville i fitness, men da prisen lød på 25 NZ$, blev vi lidt for nærige. Jeg tog i stedet ud at løbe med Malene. Vi aftalte en 3-5 km, idet jeg normalt aldrig løber - det er simpelthen for kedeligt. Vi løb langs havnen, hvilket var rigtig hyggeligt og før vi vidste af det havde vi løbet 4 km. Mindre detalje, at vi også skulle hjem igen... Jeg endte med at have løbet 8 km på omkring 50 minutter (størstedelen af turen i modvind!) og jeg kan love for, at der går længe før jeg kaster mig ud i sådanne en løbetur igen.
Rikke W. og jeg havde lovet drengene, at vi nok skulle lave aftensmad, når nu de havde været så flittige de to forrige aftener. Menuen stod på hjemmelavet pizza, og det endte med, at vi blev 9 personer til mad. Der var handlet ind til 32 pitabrødspizzaer og 4 normale pizzaer. Dermed var der også lidt til madpakken. De blev gode, sådan rigtig gode faktisk og der var rigeligt til madpakker også. Mums. Christina var også stolt over at se, at vi var så mange, der lavede mad sammen og at vi ikke tog den nemme løsning og bare købte det færdiggjort. Vi kan tydeligvis sagtens selv lave noget endnu bedre - og sundere. True that!
Om aftenen havde Emil planlagt en aftentur til Mt Victoria. Fra toppen af Mt Victoria kunne man se udover hele Wellington. Det var et virkelig smukt syn og klart hele gåturen værd, selvom mine ben ikke var helt enige. På vejen hjem spottede vi en rimelig lang rutschebane og som de legebørn, vi tydeligvis alle er, skulle der rutsches. Rutschebanen endte på en legeplads og her begyndte legen for alvor. Jonas var klart det største legebarn af os alle, men det kom vist ikke bag på nogen. Det er heller ikke hver dag, at man har mulighed for at gynge med udsigt over Wellington City by Night. What a view. So pretty.
Jeg lovede Jonas en lille hilsen til mor Lise. Velkommen på bloggen. Jonas lever uden tvivl livet og har det godt - måske endda lidt for godt.☺ Som tidligere nævnt bliver der hygget og leget til den helt store guldmedalje.
Fredag morgen klokken 06:30 blev vores bagage hentet. Vi havde for første og sidste nat værelse 403 for os selv, og sov over os. Skide godt. Vi vågnede derfor først da Malthe ringede og vækkede mig, Rikkes vækkeur ringede en time senere en planlagt og Jacob kom og bankede på klokken 06:45. Lastbilen var forsinket. Hell yeah. Vi kom ualmindelig hurtigt ud af sengen, fik lukket kufferterne og fløj ned og ud. Lastbilen var endnu ikke kommet. Hvor heldig har man lov at være..? Nå, men vi nåede det hele og var klar, da vores bus ankom 07:30.
Vi skulle køre i små ti minutter, før vi ankom til havnen. Herfra skulle vi 3 timer med færge, hvorefter vi skulle med en offentlig bus i ca. 2,5 time til Nelson. Se en kort video over transportruten her. Igen bor vi på YHA og jeg er kommet på værelse med Line, Emma og Mie. For første gang er det ikke Christina, der har lavet værelsesfordelingen, men Lotte og Line. Værelserne er lavet ud fra hvem der ikke snakker så meget sammen eller ikke rigtig har boet sammen endnu. Det er selvfølgelig svært at få det til at gå op og samtidig gøre alle tilfredse, men jeg synes sgu, at de har klaret opgaven godt. Well done ladies!
Lots of love ♥♥♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar