Where the spirits head home

Efter 16 timers gåtur i går, stod den i dag på 12 timers bustur, idet ikke-dykkerne havde tilmeldt sig en heldagstur til New Zealands nordspids Cape Reigna. Bussen kørte fra vores hostel klokken 7 i morges. Første stop var ved Manginangina, hvor vi fik mulighed for at gå en 390m lang tur rundt blandt kauri træerne. 

Vores Morning Tea Break, som de så fint kalder den korte formiddagspause, fandt sted i en lille by, hvor vi holdte ved et lille supermarked. Jeg købte mig en Paddle Pop. Min søster må være SÅ misundelig, men nøøøj, den var god - jeg må skylde en Zapp, Sidsel.

Samme sted som jeg fik denne helt fantastiske Zapp-look-a-like, mødte jeg Rosalina, som jeg har gået på efterskole med. Så fedt! Jeg vidste godt, at hun var i New Zealand, men at vi lige skulle på den samme tur den samme dag, kom som en overraskelse. Vi var dig ikke med samme bus, men bor åbenbart begge i Paihia, hvorfra hun rejser i morgen.

Anyway turen gik videre og vi kom til 90 Miles Beach, hvor bussen kørte i vandkanten på stranden. Det var godt nok en mærkelig oplevelse, som man aldrig ville se i Danmark. En helt normal turistbus komme kørende på stranden. Say what? Nå, men vi kom ud af bussen undervejs og jeg så "Hole In The Rock". Godt nok ikke den ægte, men jeg synes, at den tæller! På billedet nedenfor ses jeg sammen med Emil med "Hole In The Rock" i baggrunden. 

Bonus: Ifølge vores guide gik stranden sit navn, fordi Australien har en strand ved samme navn og så skulle New Zealand da også - selvom den på ingen måde er 90 miles. 

Efter 90 Miles Beach skulle vi Sand Boarde. På billedet nedenfor ses Isabel og jeg. Efter én gang kunne vi vist kalde os alle professionelle og sjovt var det. Uden tvivl. Det er virkelig ikke den store videnskab at kaste sig ned på et mini surfbræt, men føj, hvor fik man sand over det hele. Vi rendte alle rundt med en sandkasse i hår, tøj, øre, øjne m.m. uden undtagelse.

Herefter fortsatte vi til Cape Reigna. Her så vi både hvor Stillehavet og Det Tasmanske Hav mødes, maoriernes hellige fyrtårn og et kendt skilt, som de har både på nord- og sydspidsen, der viser afstanden til nogle forskellige byer. Dette kan ses på billedet nedenfor af mig og Søs. En yderst blæsende fornøjelse, så jeg skal da love for, at der kom vind i håret.

Vores frokost nød vi på en lille bounty strand, hvor vi så en blå pingvin! Åh, hvor var den sød og dejlig. Sådan en kunne jeg vældig godt tænke mig at få med hjem i kufferten. Så var vi også nået til, at turen igen skulle gå mod Paihia. Undervejs havde vi to pauser. Det ene sted fik jeg simpelthen den lækreste Boysenberry Muffin. Den var uden tvivl alle 4 dollars (20 DKK, rundt regnet) værd. Og så var vi ellers tilbage på vores hostel, hvor Fie og Sif (to af mine roomies) havde lavet aftensmad. Mums. 

Efter en weekend i så højt et gear, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at sove som en sten i nat. Jeg er virkelig udmattet, og tanken om skole i morgen hjælper ikke ligefrem på energiniveauet. 

Lots of love ♥♥♥

A walk to Haruru Falls

Hvad er bedre at bruge sin lørdag på end en dejlig lang gåtur til Haruru Falls - samme vandfald som vi roede i kajak til forleden dag. At gå turen til fods må siges at have været noget af en oplevelse. Naturen i New Zealand er utrolig smuk og minder slet ikke om noget vi har hjemme i Danmark. Jeg kan nok bedst beskrive denne vandretur, som en tur i regnskoven: lydende, naturen og ikke mindst luftfugtigheden.☂

Turen var 16,48 km lang og tog os 3 timer og 39 minutter at gå. Med sådanne luftfugtighed, som vi havde i dag, synes jeg, at det er helt okay med en gennemsnitsfart på 4,5 km/t. Man kan vist roligt sige, at vi trænger til et ordentligt tordenbrag.

Der går nok et par dage inden jeg kaster mig ud i en sådanne udfordring igen.....frivilligt.... Vandfaldet var desuden heller ikke vokset eller blev vildere siden sidst, vi kiggede på det, men det var nu alligevel meget hyggeligt.

Efter en sådanne vandretur var det virkelig tiltrængt med en tur på stranden. Dette endte ud i en dejlig lur for de fleste af os - man sover simpelthen så godt i solen og til lyden af havet.☀ Mmmh. Det medførte dog også, at nogle blev en smule røde. For mit vedkommende er jeg klart blevet mahogni brun. Møg lækkert. Det var dog ingenting i forhold til hvordan dykkerne så ud efter deres dyk i dag. Hold da op, de får en varm nat. Pyha. 

Sengen kalder. Vi skal uhyggeligt tidligt op i morgen.

Lots of love ♥♥♥

Hell-Hole of the Pacific: Russell

Endnu en dag med engelskundervisning er nu gået og den står nu på tiltrængt weekend. Vi tilbragte dagen i Russell, som er en by 10 minutters sejltur fra Paihia. Man kan faktisk se fra den ene by til den anden, så afstanden kan vi vist ikke klage over.

New Zealand har nogle specielle træer kaldet Christmas Trees. De har fået deres navn, fordi de blomstrer i december måned, hvor de bliver fyldt med fine røde blomster (se billedet nedenfor). Vi er så heldige at alle træerne endnu ikke er afblomstret - et rigtig flot syn. 

Russell blev i sine unge dage kendt som Hell-Hole of The Pacific og var New Zealands første hovedstad. I denne by ligger landets ældste kirke Christ Church, som er bygget af Gilbert Mair i 1835. På kirken kan ses en masse skudhuller efter krigen mellem briterne og maorierne i 1845.

Russell er også kendt for Flagstaff Hill, som er stedet vor Hone Heka stjal det britiske flag fire gange. Begrundelsen hertil var, at han ikke mente at den britiske dronning kunne passe på New Zealand, hvis hun ikke engang kunne passe på det britiske flag.

I aften står den på fest for alle, der ikke er igang med at tage dykkercertifikat. Dette skyldes, at dykkerne skal bruge weekenden på at dykke - man kan desværre ikke det hele. Vores hostel ligger på festgaden, hvilket er virkelig værdsat, når turen går hjem igen. Samtidig lukker byen klokken 2 og man kommer derfor ikke alt for sent i seng og kan derfor nå at få noget ud aften efterfølgende dag.

Så igen igen står den på Thirty30 efterfulgt af vild og ustyrlig dans på The Base. Yay!

Lots of love ♥♥♥

Just some rainy days

Så kom dagen, hvor vi skulle lave vores egen hangi. Det er lidt a la en fest, hvor maorierne laver en masse lækker mad. Herunder utallige forskellige salater, kød og desserter. Samtidig skulle vi under vores hangi danse en haka (normalt en krigsdans, men den vi har lært betyder vist også "tak").♩♬ Vores leder Christina var ikke med til forberedelserne, men var inviteret som gæst til arrangementet. Selvfølgelig havde vi alle taget liiiidt finere (casual) tøj på og Cecillie havde sat mit hår noget så fint.

Vi var inddelt i fire grupper som alle skulle stå for et lille input under middagen. De fleste fremviste et eventyr, hvilket var virkelig underholdende. 

Vejret har været kedeligt og gråt med konstant støvregn både i går og i dag.☂☁ Dog stadig lunt, så vi har da kunne gå rundt i sommertøj trods regnen, men det satte lidt begrænsninger for planerne. Desværre. 

Igen i går stod den på Thirty30. Denne gang spillede en af bartenderne fra i mandags på baren og stemningen var endnu en gang møg hyggelig! En klart mere stille og rolig aften end hvad den endte med at blive i mandags OG bartenderen var fantastisk! Selv drengene var helt vilde med ham. Hør et kort udklip af én af sangene ved at trykke på følgende link: http://youtu.be/JWCEDA3rNgk

Det skal lige tilføjes, at han blev bedt om at synge denne sang og gjorde det - eller prøvede i hvert fald - selvom han ikke kunne sangen.

I dag havde vi så vores første undervisning i engelsk. Undervisningen gik på at snakke og lytte så meget som muligt. Alt skulle foregå på engelsk og hvis ikke dette blev overholdt fik man en straf i form af 10 push ups eller sit ups. Vi skal i alt have 6 dages undervisning, hvorefter vi har to fridage inden vi begynder vores rundrejse. 

Lots of love ♥♥♥

School's in

Søndag roede vi i tomandskajak ud til et vandfald. Her var der mulighed for at sejle igennem vandfaldet på langs. Hold da op, der var knald på! Samtidig fik vi også hygget med lækre cokies og lidt at drikke i det dejlige vejr. 

Efterfølgende tog vi til Waitangi Treaty Grounds. Dette er stedet, hvor englænderne og maorierne underskrev nationens grundlov den 6. februar 1840. Hvert år på denne dag bliver verdens største krigskano sat i vandet. Den er 35 meter lang og kan rumme op til 120 mennesker, hvoraf 80 af disse er padlere.

I maori-mødehuset fik vi en rigtig fin opvisning med dans og sang. Her oplevede vi hvordan to maori grupper hilser på hinanden. Det var klart en rigtig spændende oplevelse. 

I går, mandag, begyndte jeg min første undervisning: Maori ✍. Vi lægger ud med 3 dages Maori undervisning, hvorefter den står på halvanden uges engelskundervisning. Nogle har valgt, at bruge eftermiddagene samt weekenden i den første uge på at tage dykkercertifikat, mens vi andre finder på nogle spændende udflugter. 

I går aftes stod den på fælles aftensmad i form af tortillas for alle, der ikke tager dykkercertifikat. Herefter tog vi på en bar kaldet Thirty30 og hørte en af crewmedlemmerne fra The Rock synge og spille live.♪♫ Vi fortsatte aftenen på et diskotek længere nede af vores vej, hvor vi blev indtil luk. Sikke en aften! 35 unge mennesker i byen sammen, behøver jeg sige mere...?

I dag stod den igen på maori undervisning, hvor vi skulle lave oplæg New Zealands historie. Efter skole mødtes vi på stranden til noget team building efterfulgt et kort spil volleyball. Desværre har det været ret overskyet hele dagen og til tider med en smule fin støvregn, men stadig dejlig lunt.

Bonus: Vi har fundet free wifi ude foran Paihia Library!

Lots of love ♥♥♥