Just a lazy day

Store pjækkedag. Sidste dag med engelskundervisning og der var under 50 % fremmøde.

Didn't really feel like going to school today. 

Vi valgte i stedet at sove længe og bruge dagen på stranden. Et virkelig godt valg, hvis jeg selv skal sige det. Stranden er alligevel dét mere spændende end den ene engelskfremlæggelse efter den anden. 

Efter stranden tog Camilla og jeg et smut hen til Hovedgaden og købte os en is. Guess which one I got - Hokey Pokey! Derudover smuttede vi også lige på apoteket og købte lidt neglelak, solcreme og aftersun. Nu kan vi klare den lidt igen.

Yderligere fik jeg da også lige skypet lidt med familien derhjemme. Dejligt! I Danmark var det stadig Daddys fødselsdag, men det her var alt for tidligt om morgenen på sådan en tiltrængt pjækkedag.

Lots of love ♥♥♥

Whangerei

Først og fremmest: Tillykke med fødselsdagen Daddy! Jeg håber, at du har haft en møg fed fødselsdag til trods for, at jeg ikke har været hjemme, men i stedet nydt livet på stranden i New Zealand.

Jeg fik en af mine nye buddies til at gøre mig en tjeneste. Jeg undskylder på forhånd for den virkelig dårlige video og at jeg desværre ikke fik det hele med, men hey, det er tanken der tæller. Jeg prøvede. Lyt med her: http://youtu.be/6bM05bDGlzE

Nå, men inden jeg fik ham til den førnævnte tjeneste, havde jeg været på heldagstur, som en del af vores engelskundervisning.

Første stop på turen var en vildt lækker strand. Her vandrede vi gennem en nærliggende jungle og hen til nogle klipper, hvor vi badede i såkaldte Mermaid Pools. På billedet ovenfor ses jeg sammen med Marc. En kold, men skøn fornøjelse. Der var desuden et par stykker, der valgte at hoppe fra klipperne og ned i vandet. Jeg havde det dog Lie så godt, så jeg sprang let og elegant over denne udfordring. 

Det skal lige tilføjes, at størstedelen af os vandrede denne tur med bare fødder, da man burde så bedre fast uden sko. Vi kan vist bare konkludere, at vi ikke er lige så hårdhudede, som vores kære engelskunderviser... Heldigvis ingen skader!

Derefter vandrede vi tilbage til stranden, hvor vi sad og hyggede med vores medbragte madpakker. Nogle fik sig også en forfriskende dukkert, mens andre spillede lidt boldeller fjollede rundt, som det ses på billedet ovenfor af Isabel. 

Efterfølgende gik turen videre til Whangerei, hvor vi stoppede ved Whangerei Falls. Her fik vi et klart pænere og større vandfald at se end Haruru Falls, der er det vandfald, som vi både har sejlet og vandret til samt kørt forbi et par gange efterhånden. Inden turen gik hjemad fik vi lidt mad indenbords i Whangerei by, mens der blev spillet lidt live musik. Ren hygge. Derefter var de flete vist også ved at være godt trætte.

MEN så skulle jeg da lige med Jonas og nogle af pigerne på Thirty30 og have en enkelt øl samt høre Kneale synge live (igen!). Og som tidligere nævnt, var han så sød, at gøre mig en tjeneste og synge Happy Birthday til min Daddy. Endnu en gang tillykke herfra. 

Lots of love ♥♥♥

Let the sun shine down on me

Mandag, og dermed skole igen... Planen var i første omgang, at vi skulle besøge det College, som ligger her i området. Desværre var der sket nogle misforståelser og dette blev derfor ikke til noget. I stedet tog vi ud til et sted med nogle forskellige mudder/mineral kilder, hvor der stank virkelig forfærdeligt af rådne æg. ☠ Det kan vel ses som en forsmag til Rotorua...

Vejret var heldigvis kanon, så vi kunne nyde solen på et stort græsareal lige ved.☀ Her lykkedes det mig så også at få en god rødlig farve på maven. Ups. 

Efter skole mødtes vi alle på stranden til noget "teambuilding", som denne gang gik ud på at sidde i en rundkreds og fortælle om sig selv. Herunder fortalte vi om vores talenter - bare for at blære os - og hvad vi gerne ville udrette/opnå, hvis der ingen begrænsninger var. Det var faktisk overraskende dybt og man fik et lidt anderledes syn på hinanden.

Og så sluttede hyggen ellers. Tirsdag stod på lang og kedelig klasseundervisning. Bortset fra 9 personer, som var blevet jaloux på vores udflugt i søndags og var taget til Cape Reigna. Så mens de hyggede sig, blev vi pint og plaget med engelske tekster og film, som skulle gennemgås på den ene, anden OG tredje måde.

Da undervisningen langt om længe var slut, stod den på stranden! ☀ Sol fra en så godt som skyfri himmel. Alt for lækkert. Her lå vi så i flere timer, godt smurt ind i solcreme. Man kan faktisk få solcreme med faktor 100, fordi ozonlaget er så tyndt over New Zealand. Så kan man da tale om sol-blocker - solfaktor 50 er jo ingenting!

Herefter skulle der handles. Derfor to Rikke og jeg da lige cyklerne og de medfølgende lækre cykelhjelpe og cyklede til det fjerneste, største og billigste supermarked.

Det der ned at cykle den gale vej rundt i rundkørslerne og køre i den forkerte side af vejen - piece of cake!

For sølle 5 dollars (25kr rundt regnet) fik vi også lige købt 2 liter af New Zealands måske bedste is: Hokey Pokey. Sådanne karamel is skal man virkelig lede længe efter...den befinder sig åbenbart på den anden side af jorden. Kan klart anbefales.

Lots of love ♥♥♥

Where the spirits head home

Efter 16 timers gåtur i går, stod den i dag på 12 timers bustur, idet ikke-dykkerne havde tilmeldt sig en heldagstur til New Zealands nordspids Cape Reigna. Bussen kørte fra vores hostel klokken 7 i morges. Første stop var ved Manginangina, hvor vi fik mulighed for at gå en 390m lang tur rundt blandt kauri træerne. 

Vores Morning Tea Break, som de så fint kalder den korte formiddagspause, fandt sted i en lille by, hvor vi holdte ved et lille supermarked. Jeg købte mig en Paddle Pop. Min søster må være SÅ misundelig, men nøøøj, den var god - jeg må skylde en Zapp, Sidsel.

Samme sted som jeg fik denne helt fantastiske Zapp-look-a-like, mødte jeg Rosalina, som jeg har gået på efterskole med. Så fedt! Jeg vidste godt, at hun var i New Zealand, men at vi lige skulle på den samme tur den samme dag, kom som en overraskelse. Vi var dig ikke med samme bus, men bor åbenbart begge i Paihia, hvorfra hun rejser i morgen.

Anyway turen gik videre og vi kom til 90 Miles Beach, hvor bussen kørte i vandkanten på stranden. Det var godt nok en mærkelig oplevelse, som man aldrig ville se i Danmark. En helt normal turistbus komme kørende på stranden. Say what? Nå, men vi kom ud af bussen undervejs og jeg så "Hole In The Rock". Godt nok ikke den ægte, men jeg synes, at den tæller! På billedet nedenfor ses jeg sammen med Emil med "Hole In The Rock" i baggrunden. 

Bonus: Ifølge vores guide gik stranden sit navn, fordi Australien har en strand ved samme navn og så skulle New Zealand da også - selvom den på ingen måde er 90 miles. 

Efter 90 Miles Beach skulle vi Sand Boarde. På billedet nedenfor ses Isabel og jeg. Efter én gang kunne vi vist kalde os alle professionelle og sjovt var det. Uden tvivl. Det er virkelig ikke den store videnskab at kaste sig ned på et mini surfbræt, men føj, hvor fik man sand over det hele. Vi rendte alle rundt med en sandkasse i hår, tøj, øre, øjne m.m. uden undtagelse.

Herefter fortsatte vi til Cape Reigna. Her så vi både hvor Stillehavet og Det Tasmanske Hav mødes, maoriernes hellige fyrtårn og et kendt skilt, som de har både på nord- og sydspidsen, der viser afstanden til nogle forskellige byer. Dette kan ses på billedet nedenfor af mig og Søs. En yderst blæsende fornøjelse, så jeg skal da love for, at der kom vind i håret.

Vores frokost nød vi på en lille bounty strand, hvor vi så en blå pingvin! Åh, hvor var den sød og dejlig. Sådan en kunne jeg vældig godt tænke mig at få med hjem i kufferten. Så var vi også nået til, at turen igen skulle gå mod Paihia. Undervejs havde vi to pauser. Det ene sted fik jeg simpelthen den lækreste Boysenberry Muffin. Den var uden tvivl alle 4 dollars (20 DKK, rundt regnet) værd. Og så var vi ellers tilbage på vores hostel, hvor Fie og Sif (to af mine roomies) havde lavet aftensmad. Mums. 

Efter en weekend i så højt et gear, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at sove som en sten i nat. Jeg er virkelig udmattet, og tanken om skole i morgen hjælper ikke ligefrem på energiniveauet. 

Lots of love ♥♥♥

A walk to Haruru Falls

Hvad er bedre at bruge sin lørdag på end en dejlig lang gåtur til Haruru Falls - samme vandfald som vi roede i kajak til forleden dag. At gå turen til fods må siges at have været noget af en oplevelse. Naturen i New Zealand er utrolig smuk og minder slet ikke om noget vi har hjemme i Danmark. Jeg kan nok bedst beskrive denne vandretur, som en tur i regnskoven: lydende, naturen og ikke mindst luftfugtigheden.☂

Turen var 16,48 km lang og tog os 3 timer og 39 minutter at gå. Med sådanne luftfugtighed, som vi havde i dag, synes jeg, at det er helt okay med en gennemsnitsfart på 4,5 km/t. Man kan vist roligt sige, at vi trænger til et ordentligt tordenbrag.

Der går nok et par dage inden jeg kaster mig ud i en sådanne udfordring igen.....frivilligt.... Vandfaldet var desuden heller ikke vokset eller blev vildere siden sidst, vi kiggede på det, men det var nu alligevel meget hyggeligt.

Efter en sådanne vandretur var det virkelig tiltrængt med en tur på stranden. Dette endte ud i en dejlig lur for de fleste af os - man sover simpelthen så godt i solen og til lyden af havet.☀ Mmmh. Det medførte dog også, at nogle blev en smule røde. For mit vedkommende er jeg klart blevet mahogni brun. Møg lækkert. Det var dog ingenting i forhold til hvordan dykkerne så ud efter deres dyk i dag. Hold da op, de får en varm nat. Pyha. 

Sengen kalder. Vi skal uhyggeligt tidligt op i morgen.

Lots of love ♥♥♥